Velkommen til unionsmodstandernes hjemmeside

Her i Esbjerg-komiteen vil vi også gerne være med på noderne - så på det sidste bestyrelsesmøde besluttede vi at søsætte ideen om en hjemmeside, og hurtigere kontakt via e-mail.

Vi vil bruge de nye muligheder, dels til at komme hurtigere i kontakt med vores medlemmer - dels orientere om nyt fra Folkebevægelsen og EU-modstanden. Samtidig vil det gøre det lettere for dig at komme i kontakt med os.

Vi syntes, det var en god ide, men, men, men - et hurtigt kig rundt i lokalet afslørede en markant mangel på edb-indsigt. Kort sagt, vi havde et for lavt nørd niveau til alene at kunne løfte opgaven.

Derfor: er du god til internet m.v. og interesseret i at hjælpe med at fremstille og vedligeholde en hjemmeside - så kontakt undertegnede.

Hvis interessen er stor nok, vil vi oprette et hjemmesideudvalg. Det du ser her er således alene en foreløbig testside.

Hvis du har kommentarer, forslag til forbedringer, adresser på gode links, rettelser til forkerte oplysninger, fejl i links m.m.m., så send en e-mail. Læs også Om denne side

Med venlig hilsen

Hans Hansen